
Strandparken
Boligbebyggelsen Strandparken ligger som nævnt på det område, hvor landsudstillingen i 1909 blev afholdt. Efter landsudstillingen var området kolonihaver. Knap 30 år efter landsudstillingen blev den svagt skrånende flade med bugtudsigt bebygget igen med blokke i tydeligt slægtskab med Bella Vista og Blidah Park i København.
En af byens førende arkitekter
Strandparkens funktionalistiske arkitektur udtrykte en ny, fremskridtsorienteret livsform, og prioriteringen af lys og luft var en befrielse fra storbyens mørke karreer og ufrie omgangsformer. Strandparken er opført efter tegninger af arkitekt m.a.a Alfred Mogensen.
Han var en af byens førende arkitekter. Udover Strandparken, der må betegnes som hans hovedværk, har han bl.a. tegnet Hovedbiblioteket, Skovvangskolen og Møllevangsskolen samt række- husene på Marselis Boulevard. Fra 1943-1968 var Alfred Mogensen stadsarkitekt i Århus.
Udsigt til smukke og grønne parkrum
Strandparkens funkisbebyggelse ligger på en østvendt flade, der skråner svagt ned mod kystskrænten langs bugten. Mellem Strandparkens blokke er der udsigt til smukke, grønne parkrum. Fine kig er der også fra kystskrænten mod Århus Havn samt mod Hendrik Pontoppidans Gade, hvor den fire etagers høje randbebyggelse står som en markant bymur.
Orienteret efter solen
Strandparkens åbne parkbebyggelse er orienteret efter solen. Det giver en særlig rumlig oplevelse. Når man bevæger sig langs bebyggelsens kant eller mellem blokkene, opstår der hele tiden nye, dynamiske, rumlige sammenhænge med korte eller dybe kig til en boligblok, et parkrum, bugten eller Hendrik Pontoppidan Gades bykant.
Hvalen Moby Dicks frygtindgydende gab
De smukke, grønne parkrum mellem blokkene er opnået ved at gemme bilerne væk i et underjordisk P-anlæg, hvis indkørsel ved Marselis Boulevard giver mindelser om hvalen Moby Dicks frygtindgydende gab. Strandparkens regulære blokke lever ikke helt op til den internationale funktionalismes elegante udfordring af tyngdekraften.
Arkitektonisk brydningstid
Der er dog i de pudsede stokkes dristige skæring med kystskrænten, det tynde tagudhæng, karnapperne og de støbte altanbetondæk klare signaler, som tidsfæster bebyggelsen til 1930’ernes arkitektoniske brydningstid.
